Esbjerg Terapi & Coaching
- Individuel & Parterapi
Individuel Psykoterapi
​
Der er mange årsager til at folk søger støtte og hjælp i Psykoterapi. Angst, stress, krise, depression, et besvær som ikke umiddelbart lader sig forklare, problemer med misbrug (Stof/alkohol/mad/sex, psykiatriske vanskeligheder, og mange andre årsager. Men en ting er sikkert, ikke to problemstillinger er ens. Og da problemer er individuelle, kan du være sikker på, at der ikke er andre som har lige netop dit besvær, på din måde.
Mange problematikker har fælles træk, men da vi er forskellige som mennesker, ja så er der også stor forskel på hvordan forskellige problematikker forankrer og udspiller sig.
​
Det du kan være sikker på hos mig, er at du hos mig er i professionelle og fortrolige rammer, i en ligeværdig samtale, hvor vi ved hjælp af samtale og forskellige psykoterapeutiske teknikker og metoder, sammen vil arbejde på, at gøre dit liv lettere at leve.
​
Du binder dig hos mig ikke til et fast forløb. Vi finder i fællesskab ud af fra gang til gang, om det kunne være en ide at fortsætte.
​
Da jeg har flere klienter, kan du til tider opleve, at der er en kort ventetid, som jeg dog gør en del for at nedbringe, ved at være fleksibel i forhold til tider.
​
Har du spørgsmål til det at gå i Individuel Terapi hos mig, er du velkommen til at kontakte mig.